Influenzavaccination information

Privat Influenzavaccination:
Inklusiv vaccinationshonorar kr. 250

Gratis influenzavaccination:
Influenzavaccination
Den 1. oktober markerer begyndelsen af den nye influenzasæson og dermed også lanceringen af det gratis tilbud om influenzavaccination til visse persongrupper.
Ifølge Bekendtgørelse om gratis influenzavaccination til visse persongrupper af 4. september 2013, har følgende personer med bopæl i Danmark ret til gratis influenzavaccination:

  • Personer, der på vaccinationstidspunktet er fyldt 65 år
  • Førtidspensionister
  • Kronisk syge med følgende lidelser, efter lægelig vurdering:
    – kroniske lungesygdomme
    – hjerte- og karsygdomme (undtaget isoleret forhøjet blodtryk)
    – diabetes 1 eller 2
    – medfødt eller erhvervet immundefekt
    – påvirket respiration på grund af nedsat muskelkraft
    – kronisk lever- og nyresvigt
    – andre kroniske sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko
  • Svært overvægtige (vejl. BMI > 40) efter lægelig vurdering
  • Personer med andre alvorlige sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko
  • Gravide i 2. og 3. trimester
  • Husstandskontakter til svært immunsupprimerede patienter (medfødt eller erhvervet immundefekt) efter lægelig vurdering.

Tilbud om gratis vaccination gælder fra 1. oktober 2021 til 14. januar 2022, for gravide i 2. og 3. trimester og immunsupprimerede dog til udgangen af februar 2022.
Det vil blive annonceret via hjemmesiden og opslag i praksis i løbet af september måned, hvilket tidsrum vi vaccinerer i.

Børn:

For nærmere oplysning omkring børnevaccination af børn 2-6 år mod influenza læs her – vær opmærksom på at børn skal have 2 vacciner mod influenza med minimum 4 ugers mellemrum.